Annonce

Annonce

En vandhane med løbende vand

Der er fundet rester af pesticider i over 40 pct. af de danske drikkevandsboringer - i over 11 pct. af tilfældene var fundet over grænseværdien. Foto: Colourbox

Langt flere pesticidfund i drikkevandet end tidligere

Der er påvist pesticider eller nedbrydningsprodukter i fire ud af ti af de danske drikkevandsboringer.

Der er fundet rester af pesticider eller deres nedbrydningsprodukter i hele 41,1 pct. af de danske drikkevandsboringer. Heraf lå 11,4 pct. af fundene over grænseværdien på 0,1 mikrogram per liter. 

Det viser en ny opgørelse af Geus på baggrund af tal fra databasen Jupiter over vandprøver foretaget i 2018-19. Det skriver ing.dk.

Der er tale om en stigning i fundene siden den seneste rapport fra Geus udkom i 2017; dengang var der pesticidfund i 32,5 pct. af boringerne, og 10,5 pct. af dem lå over grænseværdien. Seniorforsker ved Geus Anders Risbjerg Johnsen gør dog opmærksom på, at tallene ikke er helt sammenlignelige, da man har lavet et bredere udtræk nu, men at der ikke er "meget forskel" på de to datasæt. 

Han mener, at stigningen afspejler, at det fra 1. juli sidste år blev obligatorisk for vandværkerne at undersøge for dimethylsulfamid (DMS), der er et nedbrydningsprodukt fra svampemidlerne tolyfluanid og dichlofluanid, der bl.a. er blevet brugt til bekæmpelse af svampesygdomme i frugt-, bær og grøntproduktionen samt maling og træbeskyttelse. 

Ingen af midlerne er tilladt i dansk landbrug længere, men ifølge ing.dk bruges dichlofluanid fortsat i udendørsmaling og træbeskyttelse.

Flere artikler fra samme sektion

»Det er nødvendigt for mennesket at genoprette sine bånd til naturen«

To dage om ugen er skoledagen markant anderledes for 21 børn i Chile: De køres til en lille landbrugsskole for at lære om agro-økologi og selvforsyning, og flere lignende initiativer spirer nu frem i landet. Det er noget, myndighederne har bemærket.

16-05-2024 8 minutter Udland,   Uddannelse

For første gang påviser forskere en sammenhæng mellem PFAS i drikkevand og hjertekarsygdomme

Data fra en italiensk region, hvor nogle borgere drak PFAS-forurenet vand og andre ikke gjorde, viser en tydelig sammenhæng mellem PFAS og øget risiko for at dø af hjertekarsygdomme.

15-05-2024 5 minutter PFAS,   Miljø,   Forskning

Åbent brev fra 140 organisationer kritiserer EU's grønne tilbagetrækning

De seneste måneder har EU trukket flere miljø- og klimainitiativer tilbage som reaktion på landbrugets protester. Nu siger adskillige organisationer på tværs af Europa stop.

14-05-2024 3 minutter EU,   Miljø,   Klima,   Natur